Carls verden

 

Carl's world - Le monde de Carl

 

 

 

 

 

 

Carl     Adoption      Sydkorea      Fotos      Links        English      Francais             HOME

 

 

 

 

 

Her kommer links om adoption ... 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teksten her kan være inspiration til svar når dit barn spørger til adoption.

 

 

Carl ved, at han ikke har været inde i mors mave. Og at han er født i Sydkorea.

 

 

Carl er vokset op i en plejefamilie, ikke et børnehjem. Han kender sin plejemor og hendes familie, som han besøgte et år efter at han kom til Danmark. Han har masser af billeder og videofilm med plejemor, plejefar og plejesøster.

 

 

Sig far og mor i daglig tale. Ikke adoptivfar og -mor. Vi er Carls forældre. Heller ikke "dine rigtige mor." Sig koreamor om hans biologiske mor.

 

 

I de fleste tilfælde kender adoptivforældre ikke de biologiske forældre.

 

 

Har du brug for at forklare hvad en far eller mor er, når du skal taler adoption med dit barn? Her er et forslag:

En far og mor er dem, der giver barnet kærlighed og varme. Det er dem, der sidder hos barnet om natten, når det er ked af det eller syg. Forældrene er dem, der lærer barnet at sige de første ord. Det er dem, der pavestolte når barnet tager sine første skridt. Og det er dem, der følger barnet i børnehave og skole. Det er dem, barnet betror sig til, når livet gør for ondt. Det er forældrene barnet går til, når teenageårene er for anstrengende, når den første kærlighed gjorde ondt.

 

 

Carl talte/taler ikke koreansk. Han var kun syv måneder, da han kom til Danmark.

 

 

Det koster at adoptere. Pengene dækker administration, barnets pleje i de mange måneder det er hos plejefamilien, administrative udgifter, advokatsalær, udstedelse af pas, m.m.

 

 

Størsteparten af udlandsadoptivbørnene kommer i dag fra Etiopien, Kina, Indien, Sydafrika, Sydkorea, Colombia, Vietnam, m.fl. 

 

 

Man kan ikke adoptere fra Nordkorea.

 

 

Når man adopterer fra Sydkorea får man mange oplysninger om de biologiske forældre og deres historie, Carls fødsel og den familie, der fik Carl i pleje da han var to dage gammel. Disse oplysninger har vi besluttet at holde for os selv og give dem til Carl, når han bliver stor nok til at forstå. Carl skal ikke høre sin historie fra andre end sine forældre.

 

 

Her er hvad Danadopt, den adoptionsformidlende organisation vi fik Carl gennem, skriver om Sydkorea:

"DanAdopt har formidlet børn fra Sydkorea siden 1970. Vi samarbejder med organisationen Holt Children Services, som er en stor velfungernede organisation med en lang række aktiviteter ved siden af adoptionsarbejdet, som foregår dels til koreanske familier dels til udlandet."

"Langt størsteparten af børnene har været i plejefamilier, hvor de som regel bliver anbragt lige efter fødslen. Børnene afgives til adoption, fordi det rent kulturelt og socialt ikke er acceptabelt at have født børn udenfor ægteskab ligesom enlige mødre ikke accepteres. Ofte er det unge kvinder der er blevet gravide udenfor ægteskab, men det behøver ikke være socialt dårligt stillede kvinder, idet levestandarden i Korea, på mange måder, er på højde med den vestlige."

 

 

Vi ved, at Carl måske en dag ønsker at rejse til Sydkorea for at finde sine biologiske rødder. Eller at en af de biologiske forældre søger at finde oplysninger, om det barn de for mange år siden bortadopterede. Det sidste sker oftere end man tror.

Tanken er ikke ubehagelig for os. Tværdigmod. Vi mener, at vi kan rumme den/de biologiske forældre hvis vedkommende en dag dukker op i kød og blod. Vi ved, at de findes, og er velkomne.

Her er hvad Jyllands-Posten skrev den 27. april 2003 om netop dette emne. "I 2001 ændrede Civilretsdirektoratet praksis så alle udenlandsadopterede vil fremover få et brev, hvis der kommer henvendelser fra den biologiske familie." ( ... )

"Mellem 30 og 40 procent af de forældre, der har bortadopteret deres barn har et ønske om at komme i kontakt med dem for at høre, om de har det godt," siger Kim Choon Hee (der ifg. Jyllands-Posten er socialrådgiver på Korea Social Service Inc., det andet sydkoreanske adoptionsagentur i Seoul.) 

Den 3. juni 2005 skrev B.T., at Danadopt og AC modtager hver cirka 20 henvendelser.

"Der er sket en holdningsændring. Flere af de koreanske mødre er begyndt at tale om bortadoptionen i modsætning til tidligere", siger Mette Garnæs, socialrådgiver i DanAdopt. Modsat tidligere er det i dag muligt for de biologiske forældre at komme i kontakt med deres børn inden de er 18 år.

Førhen var det nemlig ikke tilladt for de danske adoptionsbureauer at sende eventuelle henvendelser ud til den bortadopterede, eller vedkommendes familie, hvis der var tale om en person under 18 år. Kun hvis den adopterede selv havde givet tilsagn om at ville modtage en henvendelse.

 

 

Og  nogle børn, der er adopteret, kan været forundret, når de ser mørke børn med mørke forældre. For dem kan det virke mærkeligt, at de ikke - ligesom Carl - har en mor og far, der er hvide.

 

 

Når man adopterer kan man vælge det land man gerne vil adoptere fra, men ikke køn.  Hvad angår alderen på barnet, så skal man, som udgangspunkt, søge om at få en almindelig godkendelse, dvs. at få et barn i alderen 0-36 måneder. Man kan ikke vælge en præcis alder.

 

 

Adoption opleves som en process, der strækker sig over flere år. Par, der prøver at få børn ved insemination, bruger også mange år før end det lykkedes.

På Danadopts hjemmeside kan man læse om en generel beskrivelse af selve forløbet i forbindelse med adoptionen. Klik under Adoptionsforløbet på www.danadopt.dk.

Adoption & Samfund er interesseorganisation for adoptanter. På deres hjemmeside kan du finde informationer under "Hyppige spørgsmål:"

 

 

 

Den anden danske adoptionsorganisation, AC Børnehjælp, har et hæfte, der først og fremmest er skrevet til bedstefamilien. Den findes på www.a-c.dk. Gå til fanen adoption og dernæst slægt og venner, hvor du kan finde hæftet "Kære Bedste."